F-Day 2009

Weloveferrari.dk stod bag det største danske Ferrri event i 2009, hvilket selvfølgelig er enormt stolte over. Vi har udover de utroligt mange timer, og hårde arbejde, lagt en stor del af den passion vi har for Ferrari, i projektet for at gøre det muligt, og selv på trods af det dårlige vejr kunne vi præsentere i nærheden af 80 Ferrari på Padborg Park. Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de personer, der har hjulpet os med at fuldføre projektet (ingen nævnt, ingen glemt!).

Vi håber at alle, der deltog i F-Day havde en rigtigt god oplevelse, og at vi formodede at skabe den rigtige Ferrari-stemning som hører sig til ved et Ferrari event i den størrelsesorden. Derudover ser vi meget frem til 2010, hvor vi igen vil afholde F-Day, og denne gang formentligt med endnu flere Ferrarier end i år!

(Se billeder fra dagen nederst på siden)
-------------------------------------------------------------------------------------------------------------

F-Day var en succes - Det største danske Ferrari event i flere år. Trods regn og skyet vejr, lykkedes det alligevel de to unge arrangører bag F-Day, at skabe det største Ferrari event i Danmark i flere år..

.. Over 70 Ferrarier var lørdag d. 29. August samlet på Padborg Park til F-Day.

“Det er utroligt, og jeg er enormt beæret over, at vi har samlet så mange Ferrarier til vores event, vel og mærke det første vi afholder” fortæller Morten Andersen, arrangør af F-Day, “Der er flere biler end vi havde forventet, og det er vi meget stolte over, specielt med dagens vejr” afslutter han og smiler.

Godt 600 mennesker besøgte F-Day, og fik en oplevelse ud over det sædvanlige. 70 Ferrari biler samlet på ét sted er kun de færreste der har oplevet, og man skal helt tilbage til 2007, hvor man fejrede Ferraris 60 års jubilæum, for at finde et arrangement, med et tilsvarende deltager antal, et arrangement der var verdensomspændende, og sat i værk af Ferrari og Formula Automobile, den danske Ferrari forhandler.

F-Day var udelukkende arrangeret af Kenneth Nielsen og Morten Andersen, der begge blot er 20 år gamle. “Vi har samlet over 70 Ferrarier, uden bare at eje én af dem selv, og vi har arbejdet i et ‘lukket land’, da det kun er de færreste der har adgang til disse fantastiske biler. Det hele har vi bygget op fra bunden, vi havde blot en idé og en passion, da vi gik i gang, for snart halvandet år siden” forklare Kenneth Nielsen.

De to arrangører gav dagens gæster mulighed for få adrenalinen og pulsen op og køre, og hvis ikke det var nok, at se på, så kunne man også blive co-driver i nogle af Ferrarierne. Mange benyttede sig af muligheden, blandt andet Anders Nygaard fra Århus, der var ude og køre Ferrari 360 Challenge, “Det var for vildt! Ha ha… Selv om det regnede var det alle pengene værd, det er lige så jeg ryster endnu” grinede han, da han steg ud af bilen.

F-Day 2009 var en succes, på trods af regnen, og de to arrangører er ikke i tvivl, hvis man spørger, om vi ser noget i 2010 - “Forberedelserne er allerede i gang” udtaler de i munden på hinanden.

Følg forberedelserne og bliv opdateret omkring arrangementet her på vores hjemmeside.

Herunder billeder fra F-Day 2009 på Padborg Park:
Af Søren Lykke - www.slgallery.dk
og Tina Ellegaard Poulsen
Tak for hjælpen!