Ferrari Days på Jyllandsringen 2008

Igen i år blev der afholdt Ferrari Days. I år tog vi dog af sted med noget mere optimisme, end vi de sidste to år har gjort. Eventet er igen tilbage på en racerbane, og et større samarbejde med den danske Ferrari importør, Formula Automobile, ville forhåbentlig gøre det mere attraktivt for både ejere og publikum. Der var desuden lovet en række biler fra arrangørerne - det viste sig desværre, at det kunne de ikke opfylde (heller ikke i år!!)

Der var dog et fornuftigt fremmøde af Ferrarier, både lørdag og søndag - var man der kun den ene dag, var der ikke noget man gik glip af.

Alle Ferrari ejere skulle dog betale et urimelig højt beløb for deltagelse ved eventet, blot hvis de ønskede at stille deres biler til rådighed i udstillingsområdet. Det er virkelig absurd, og flere valgte at lade deres Ferrarier blive hjemme, eller stå på parkeringspladsen uden for, netop på grund af den urimelige pris. Uheldigt, da man ellers formentlig ville kunne have samlet nogle flere Ferrarier på Jyllandsringen.

 
Ferrari Days får i år 3 hingste af os...
De har meget at rette op på endnu - men det går den rigtige vej!

(Klik for at se billederne i stor format)