Ferrari Racing Days på Nürburgring 2008

Fredag d. 3. oktober gik turen mod Kerpen-Sindorf med Club di Fiorano, hvor programmet løb på 2 dage på Nürburgring, med Ferrari Racing Days som arrangør.

Vi ankom fredag aften, efter en lang køre tur, til hotellet i Kerpen-Sindorf, der i øvrigt er selveste Michael Schumachers fødeby, og det er der han voksede op. Fredag nåede vi ikke på Nürburgring, men tog i stedet et smut i Michael Schumachers gokart center, hvor vi spiste aftensmad.

Lørdag morgen kørte vi fra Kerpen til Nürburgring, hvor de mange Ferrarier ventede, og en spændende dag med Ferrari Challenge, Ferrari FXX program, historisk Ferrari Challenge og ikke mindst Ferrari F1 Clienti, der giver mulighed for dem, der har købt sig en Ferrari F1, til at komme og køre lidt i den.

Søndag foregik ligeledes på Nürburgring. Der var dog en væsentlig tilføjelse til programmet søndag -
MICHAEL SCHUMACHER...
Han skulle komme og køre lidt i sin FXX, lave lidt interviews samt præsentere den nye Ferrari California. Desværre ville Schumi først præsentere den nye California søndag kl. 17.30, men på grund af det kolde vejr og regnen valgte vi at køre mod Danmark lidt tidligere, og måtte derfor gå glip af denne præsentation.

 I år havde man valgt at ligge arrangementet i starten af oktober måned, i stedet for i starten af september måned som det har været tidligere, så det var desværre en kold fornøjelse, at gå rundt blandt de mange skønheder og se race, hvilket var rigtig ærgerligt for arrangementet.


Ferrari Racing Days kan i denne omgang kun opnå 3 ud af 5 hingste:
Oktober måned er for sent at holde sådan et arrangement, det er for koldt på denne årstid,
hvilket også kunne ses på deltagelsen af Ferrarier - der var langt fra 1.000 Ferrarier i år.
Men naturligvis var det endnu en fantastisk oplevelse - og tak til Club di Fiorano


 
Klik for at se billederne i stor format
 

Billeder fra lørdag
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
     
 
     
  Billeder fra søndag: