Maranello d. 21-23. april 2006

 

Der var allerede afgang fra Danmark kl. 8.00 torsdag d. 20. april – Madsen & Co. Havde endnu en oplevelse klar.

Af sted det gik, lidt frem, lidt til venstre, lidt til højre og lidt mere til venstre, og så var vi i Maranello efter godt 24 timer.

 

Da vi fredag morgen ankom til Maranello blev der lige hurtigt kørt en lille rundtur i bussen, og lige nede ved indgangen til Pista di Fiorano fik vi synet af den første Ferrari 599 GTB Fiorano, i gul, sikke et syn, og sikke en lyd – wow. Herefter kørte vi til vores hotel, Planet Hotel, der ligger lige i forlængelse af Ferrari Store, og lige overfor Ferrari fabrikken, skulle tiden bare fordrives, da der kl. 10 var planlagt besøg på selveste Ferrari fabrikken, i De Hellige Haller.

 

 

Klokken blev 10, og besøget i De Hellige Haller var kun få skridt fra os, da en dårlig nyhed meldte sig. Ikke alle ville få adgang til fabrikken, som det ellers var blevet lovet. Vi var 24 personer, men kun 16 ville komme ind. Da vi var 17 medlemmer fra Club di Fiorano, måtte vores 7 gæster desværre undvære turen på fabrikken, men tre Club di Fiorano medlemmer hoppede frivilligt fra, for at gøre plads til andre.

Det var derfor med stor glæde, og lettelse, at jeg gik gennem døren fra receptionen, og ind på fabrikkens område. Besøget på fabrikken kan ikke beskrives eller forklares, om jeg så havde 200 sider at skrive på, og da vi skulle aflevere mobiltelefoner og kameraer i receptionen var de desværre ikke muligt, at tage billeder derinde.

Først blev vi vist ind i et lille lokale, hvor vi blev udstyret med nogle radioer og hovedtelefoner og fik de nødvendige informationer, inden rundvisningen på fabrikken. Så gik det ellers for sig. Vi blev ledt ned af en gang, og pludselig stod vi midt i produktionen. På den ene side blev der testet motorer, V12 motorer bliver testet i en time, hvor V8’erne gennemgår en lidt mindre test.
 

På den anden side blev Ferrarierne samlet – alt bliver samlet med håndkraft, der er ingen robotter. Der var F430, F430 Spider, 612 Scaglietti og 599 GTB Fiorano i produktion. Ferrari Superamerica havde jeg ellers håbet at se derinde, men den var allerede udgået af produktion i februar. ”Samlebåndet” var langt, og delt i to, på den ene side byggede man V8 bilerne, på den anden side V12. Vi gik op langs med samlebåndet, hvor en karrosse starter i den ene ende, og efter et antal minutter rykker hele produktionen en plads, og på den næste plads bliver en ny række opgaver udført. Et sted bliver der f.eks. monteret kofangere, et andet sted ruder og et tredje bliver der sat døre i. Og til sidst bliver det alt tjekket igennem, og Ferrarien kører af samlebåndet. Nu er der kun 150 km test tilbage, det foregår på almindelig vej – i Maranello og omegn – samt test oppe i bjergene. I nogle tilfælde kan det dog være nødvendigt at teste på Pista di Fiorano.
 

Herefter gik vi ind i polster afdelingen, her bliver alt interiøret lavet. Her sidder – hovedsagligt kvinder – og syer læder til sæder, instrumentbrættet, dørbeklædninger osv. Sammen på symaskiner. Dog har de en robot til at skære læderet ud. I denne afdeling gør man alt færdigt omkring interiør, og det bliver kørt ud til samlebåndet, hvor det bliver sat i Ferrarierne. At skulle vælge hvordan ens Ferrari skal se ud indvendigt kan være svært, der er 12 forskellige typer læder, og 14 forskellige syninger at vælge mellem.
 

Videre fra polstring til motorsamling. I en anden, af fabrikkens mange bygninger, blev der samlet motorer. Også her var det delt op således, at V12 motorer og V8 motorer bygges hver for sig. Når motorerne er færdige gennemgås de meget grundt, og bliver så kørt over i afdelingen, hvor de tester motorer.

Herfra skulle vi videre ned og se nogle af de nyere bygninger på fabrikken. At gå rundt mellem alle de forskellige bygninger er næsten som at gå rundt i en lille by, her var det bare Ferrarier det vrimlede med. På vej ned til malerafdelingen så vi en del F430’ere, og en F430 Challenge.

Da vi kom ned til malerafdelingen måtte vi nøjes med at kigge ind gennem vinduerne, hvor vi kunne se de stod og malede derinde. Her bliver måde Ferrarierne og Maseratier malet.
 

Overfor malerafdelingen lå en stor flot, sort glasbygning, hvor alle designere, teknikere og mange andre har et kontor. Vi kom kun op på tager, hvor der var anlagt en sø – virkelig flot.

Ved siden af den bygning lå den vindtunnel de byggede i 1997, og den bliver brugt til Formel 1 udviklingen.

Så var vi nået til den sidste afdeling på fabrikken, som vi kunne få lov at se. Her lavede de, de fleste elementer, som bliver brugt til motorerne. Denne afdeling bliver bl.a. også brugt til at opbevare nogle af de biler, som der ikke er plads til på Galleria Ferrari, så her stod en 288 GTO Evo, 166 Inter, 750 Monza, F1-86, F1-87, F1-89 og 641. Ferrari 355 World Tour, samt et par, af de lidt mere almindelig Ferrarier.

Tilbage gennem hele fabrikken, og ind og aflevere radioerne, og ud fra fabrikken.
SIKKE EN OPLEVELSE!

 

Da vi var færdige på fabrikken, så var vores værelser på hotellet blevet gjort klar, og da vi kom op på 5. sal, og ind på værelset, mødte der os en udsigt, ud over hele Ferrari fabrikken, det kunne simpelthen ikke være bedre.

Resten af dagen forløb stille og roligt i Maranello, vi så en hel del af den nye 599 GTB Fiorano, og en masse andet godter. Vi var på indkøb i de forskellige butikker i Maranello.

Fredag aften var vi på den velkendte restaurant Montana, hvor Schumi og Massa spiser, når de gæster Maranello.

 

Lørdag morgen vågnede jeg op til lyden af en dejlig stor V12’er, der virkelig fik noget at leve af, nede på gaden, lyden blev efterfulgt af vild jubel og råben på vores altan. En perlemorshvid Ferrari Superamerica var netop blevet skudt af, nede på gaden, men den var desværre væk, før jeg nåede ud af sengen.

 

Efter morgenmaden på hotellet gik vi op til Galleria Ferrari, der sidste år blev bygget om, og nu er næsten dobbelt så stort, og flot, som sidste gang jeg besøgte Maranello.

Også i år gemte det på en hel masse specielle Ferrarier, gamle klassikere, nymodne racere og de bedste V12’erev fra Ferrari.

Biler på Galleria Ferrari:

 

F2 166 F2000 F2001 F2002 F2003-GA
F2004 F2005 Lancia D50 268 SP Indy Car
500 Mondial Superamerica 288 GTO Rossa Pininfarina 250 GT Lusso
250 GT SWB 250 Le Mans 166 Inter Touring Coupe 166 MM Touring Berlinetta 550 Barchetta
125 S 575 GTC 360 GTC F40 F50
Enzo 275 GTB 246 Dino GT    


 

Videre fra Galleria Ferrari og på ”shoppe-tur” i Maranello. Nogle gik mere til den end andre, og der blev brugt rigtig, rigtig mange penge på modelbiler og andet merchandise.

 

Kvalifikationen til Formel 1 blev set på en af de lokale barer i Maranello – og Schumi indtog pole, og det gjorde kun stemningen bedre.

Midt under det hele kom den perlemorshvide Ferrari Superamerica kørende i høj fart ude på gaden, og det glimt jeg fik af bilen, da lignede det meget en bekendt der sad på passagersædet. Ganske rigtigt, det var vores buschauffør, Christian, der havde snakket sig til en tur!

 

Lørdag aften var der mad på Restaurant Cavallino, der lå lige over for hotellet.

 

Søndag var det tid til Formel 1, og vi skulle tidligt op, for at nå til Imola, inden Grand Prixet. Vi var der også i god tid – heldigvis. Så vi fik også set lidt GP2, Porsche Cup og til sidst kom de rigtige biler så på banen – det var tid til rigtig race, Formel 1. Med Schumacher i front, høj sol og 27 graders varme, så kunne vi ikke ønske os mere.

Og race det fik vi, for alle pengene. Det var næsten for spændende til sidst.

Schumacher var i front, hele løbet igennem, men ved hans 2. pitstop skulle han eftersigende have fået nogle forkerte dæk på, og derfor hentede Alonso 12 sekunder på meget få omgange. Og da Alonso lå lige bag Schumi, da var der endnu ca. 20 omgange tilbage – meget nervepirrende. Alonso var meget tæt på, alt for tæt på. Og hver gang Schumi passerede Tosa kurven, hvor vi sad, var der vild jubel. Det lykkedes Schumacher at holde Alonso bag sig, og da der kun var et par omgange tilbage af løbet lavede Alonso en kørefejl, og Schumi fik derved et større forspring, og kunne sikkert køre Ferrarien først over mål, for første gang i godt 1 ½ år. En vildt jubel bredte sig på hele banen, der var fyldt med forventningsfulde Ferrari fans, efter at Schumi var startet på pole.

Trods de fleste af F1 bilerne i år kører med V8 motorer, frem for V10’ere, som tidligere, så syntes jeg ikke der var den store forskel i lyden – hvis der overhovedet var nogen. Lyden er stadigvæk den samme vilde musik – som ikke kan beskrives, men bør opleves!

 

 

Den anden Ferrari vi så - 348 GTB
 
Den stejlende hingst nede
bag fabrikken
F430 hos Warm Up i 1:5
 
     
Gul 599 GTB Fiorano
 
Denne gamle Ferrari hang i
receptionen på fabrikken
Vores udsigt fra hotellet
 
     
Endnu et udsigts billede
 
Skrotpladsen hos
Carrozaria Ferrari
Den gule 599 GTB Fiorano igen
 
     
En sort 599 GTB Fiorano Bordeaux 599 GTB Fiorano Rigtig flot 365 GTB Daytona
     
Hos Toni stod denne 250 GT SWB Et kig ind i Tonis indkørsel Kongeblå 599 GTB Fiorano
     
Sølv 599 GTB Fiorano
 
Grå 599 GTB Fiorano
 
360 CS, 360 Modena og
360 Spider forlader fabrikken
     
F2 166 F2005 - OL bilen F2001
     
F2000
 
Jean Todt og Ross Browns
"arbejdsbord"
Ferrari 500 Mondial
 
     
Superamerica og 288 GTO 288 GTO Superamerica
     
F2002 Indy Car Lancia D50
     
268 SP Forlygten på Superamerica Ferrari Rossa Pininfarina
     
125 S
 
Interiøret i Rossa Pininfarina
 
Der findes kun dette eksemplar
af Rossa Pininfarina
     
250 Lusso, 250 GT SWB
og 250 Le Mans
Rossa Pininfarina
 
575 GTC
 
     
360 GTC Enzo og en gul 275 GTB Perlemorshvid Superamerica
     
Den var virkelig, virkelig flot
 
F355 Challenge og 550 Maranello
 
F430 Spider, 360 CS,
612 Scaglietti, Enzo og F50
     
Her kan lige anes 6 599'ere Rød 599 GTB Fiorano Sort 599'er og en hvid F430.
     
Den var med rødt læder indtræk Mums! Der er ikke meget at sige
     
Skulptur foran Imola banen Kørerne på præsentations omgang Statue til minde for Senna
     
Schumi i sin nye Ferrari Albers uheld på første omgang Felipe Massa
     
Schumacher var forrest,
hele vejen
En af de to Renaulter
 
Et kig op mod vores siddeplader
 
     
Red Bull, Super Agori og en BMW
 
Alonso hente pludselig meget ind
på Schumacher
Rigtig meget endda
 
     
Man Alonso lavede en fejl, og en
omgang efter var han igen bagud
Schumacher i front, sidste omgang Schumi og Alonso på vej rundt
på sejrsomgangen
     
Vi måtte se præmie overrækkelsen
på storskærm desværre
Alle folk myldrede efter løbet ned
på banen

Tusinde tak til Madsen & Co. For et perfekt arrangement.
Og tak til Bo, præsident fra Club di Fiorano, og Ulrik, fra Damgaard Nielsen, for at et besøg på Ferrari fabrikken kunne lade sig gøre!