Ude at køre i Ferrari 512 TR

SÅDAN! Det er sådan man har det, når man for første gang, har været ude og køre i en "rigtig" bil - en Ferrari!

Mandag d. 15. marts 2004, lykkedes det endelig for mig, Morten, at få opfyldt den helt store drøm. Eller i hvert fald næsten da, for jeg jeg var endelig ude og køre i en Ferrari. Det var heller ikke hvilken som helst Ferrari, det var en vaskeægte V12'er, med 450hk - en Ferrari 512 TR. En af de absolut fedeste Ferrarier, der er bygget efter min mening!

Ejeren havde set min udstilling i Haderslev midtby, og spurgt efter min adresse. Så han kom stille og roligt trillende ind i indkørslen, og parkerede lige bagved vores Audi. Det så godt ud, ikke et hverdags syn, men helt sikkert noget man kan vænne sig til!

Selve turen varede ca. 15-30 min, og vi var adskillige gange på den gode side af 200 km/t. Samtidig var ejeren rimeligt godt inde i Ferrari historien, og selvfølgelig sin bil. Han sad under hele turen og forklarede, hvorfor der nu skete det, og hvorfor der nu var ekstra power på blæseren. Fantastisk tur, som jeg sent vil glemme...!