Pas på din Ferrari

Mange ved, at de fleste Ferrarier, i hvert fald her i Danmark, holder "vinterferie", gerne fra oktober til februar, men bilen skal jo også klargøres for at kunne holde til, at stå stille så længe. Derfor har vi her nogle gode råd til, hvordan du mest muligt gør din Ferrari klar til vinterhalvåret.

  1. Man gør sin Ferrari grundigt ren, indvendig såvel som udvendigt. Det bør foregå ved håndkraft, for gør man det, opdager man alle de ting, som ikke skal være der, såsom stenslag og små ridser, m.m. som man herefter har mulighed for at få lavet.
      
  2. Dækkene på bilen skal have mere luft, godt 50 % ekstra tryk i hvert af de fire dæk, så de ikke står og mørner ved at stå stille, i samme position vinteren over.
      
  3. Så skal man også huske at tilsætte noget fugt-absorberende middel til benzinen, det kunne fx være det som hedder: "Smog Doctor". Dette middel holder hele benzin-omløbet ved lige, uden dette middel kan flere ting blive ødelagt, så husk det nu, det er meget vigtigt.
  1. Olie, bremsevæske og kølevæske bør også skiftes. Bilen har bedst af, at stå med helt nypå.
     
  2. I vinterhalvåret skal batteriet aflastes, så det ikke står og går i stykker, derfor kan man hos Ferrari Danmark købe en speciel lader, der oplader og aflader batteriet, så Ferrarien kan starte, når Ferrari sæsonen igen kommer. Denne lader koster omkring 6-700,- kr.
     
  3. Det er også anbefalet fra Ferrari, at man mindst hver 14. dag starter bilen op, for at holde slanger og pakninger i gang. Den skal bare varmes op til 90 grader, en køretur er ikke nødvendig. Man kan nøjes med at rulle den udenfor, eller åbne garageporten…
  1. Bilens opbevaring i vinterhalvåret, ja den er også ret vigtig. Den skal helst så i en opvarmet, tør kælder med udluftning, så der er frisk luft hele tiden. Hvis man så er medlem af ”Ferrari Owners Club Denmark” kan man ved, at betale et aftalt beløb, få sin Ferrari opbevaret hos Ferrari Danmark A/S i Allerød.

Dette var alt, som bør overholdes, og så rigtig god fornøjelse.
Oplysningerne herover kommer fra den danske Ferrari importør.