[Pininfarina]

Pininfarina, nogen tænker måske, "Hvem er han?", mens det i andres hoveder blot runger klart og tydeligt, og tankerne ledes hen til de dejlige italienske svungne kurver.

Ja, Pininfarina er designeren bag største delen af alle Ferrarier, der nogensinde er blevet bygget, og han er ikke kun designer for Ferrari, han har også designet en del andre biler, men Ferrari som "hovedfaget".

Den Pininfarina vi kender, han hedder Serigo til fornavn, men det er nu hans fader som jeg vil fortælle en lille historie om.

Battista Farina hed han. Han blev født i 1893. Han var en ung fattig håndværker søn. Da Battista var 16 år begyndte han sine karriere som karrosseribygger, idet han startede med, at arbejde i sine brødres karrosseri værksted. Han var et par år i lære der, og i 1920 blev han udlært, hvor efter han rejste fra Italien til USA, hvor han håbede på et godt arbejde! 
I 1920 blev Battista også gift med Rosa Copasso, som han senere fik to børn med.

I USA blev Battista tilbudt arbejde af Henry Ford (hos Ford i Amerika), og han takkede ja, men der gik ikke længe, før han igen valgte, at rejse tilbage til Italien.

Her er Battista Farina. Da han ikke var ret stor, havde han fået et tilnavn: Pinin, som på italiensk betyder lille, og deraf navnet - PininFarina! 

Under sit ophold i USA havde Battista lært en ny teknik, som han kunne videre bringe til det lille familie værksted i Torino. 

I 1922 fik Battista og hans kone deres første barn, Gianna, og i 1926 fik de Serigo, nutidens Pininfarina. 

Som 37-årig startede Battista sin egen karrosseri fabrik. Det var "Carrozzeria Pinin Farina".

På et tidspunkt kom Lancia ind i billedet hos det lille "Carrozzeria Pinin Farina", som faktisk slet ikke var så lille alligevel, for værkstedet byggede allerede specielle karrosser til bilmærker som Alfa Romeo, Mercedes og Cadillac, men da Lancia kom med på denne liste, så blev der sat skub i forretningen, og værkstedet blev endnu større!

Det lille værksted, som måske i en eller anden art var blevet forvandlet til en fabrik, kunne bygge 50 biler om året. Det var oftest cabrioleter man byggede, cabrioleter med bløde svungne kurver.

Kunderne hos "Carrozzeria Pinin Farina" var blandt andet en del Kongelige folk, filmstjerner og en masse andre kunder, med penge på lommen.

Under første verdens krig havde Battista været i militæret, hvor de havde bygget fly, og det havde givet ham en stor lære om aerodynamik, som han nu kunne føre videre over til sine biler. Da han tilbage i 1920'erne havde kørt en smule race, kunne han også derfra hive en masse nyttige erfaringer. 

I 1939 var det lille firma ved at være rigtig stort, der var 500 folk ansat, produktionen var steget markant, man byggede nu op mod 2 karrosser om dagen. 

Battista forstod hele tiden, at være på forkant med moden, og det var det, der gav ham succes, og fik kunderne til at stå i kø, for en speciel bil. 

Under anden verdens krig byggede fabrikken både lastbiler og ambulancer til den italienske hær, og der var ikke meget andet at lave. Da slutningen af krigen var nær, var fabrikken nået så langt, at de ansatte bare byggede komfurer, for bare at have noget at lave.

Da krigen endelig var slut var der heller ikke så meget gang i fabrikken, det var ikke lige frem de dyre specielle biler der var brug for nu, det var de mere almindelige serieproducerede biler der blev solgt. 
Der gik dog ikke længe for Battista alligevel fik gang i fabrikken. Desværre blev fabrikken hærget af en brand, som ødelagde alt, og kun efterlod asken. To måneder senere - samme år (1946) - var fabrikken genopbygget, og den fungerede igen som før.

Battista var i 1947 klar med endnu to cabrioleter, en Alfa Romeo og en Lancia. Battista var meget tilfreds med det resultat der var opnået med de to biler, og ville gerne have dem med på den Internationale udstilling i Paris. Der var bare et enkelt problem, for der var opstået et had mellem Frankrig og Italien under 2. verdenskrig, og derfor var italienske bil firmaer blevet udelukket for denne udstilling.
Dette var dog ikke nok til at holde Battista væk fra udstillingen i Paris, så Battista og hans søn Serigo Farina drog nu til Paris med de to biler. Da de kom frem, parkerede de de to biler lige op ad indgangen. Deres frække parkering bar held, og de to biler fik al opmærksomheden, og var på forsiden af næsten alle aviser og blade dagene derefter. 

Samme år byggede Battista også en anden bil. På en helt ny måde var han med til at udvikle den, det var ikke bare karrossen han fik lov til at bygge denne gang. Han hjalp blandt andet med at lave chassiset m.m.

Cisitalia 202 Coupé skabte fokus på Battista, og blev en rigtig klassiker for ham...

Cisitalia Berlinetta slog så meget igennem, og blev meget succesrig, at den kom på "Museum of Modern Art" i New York, og fra da af var Battista verdens kendt!

Battista udtalte, at det var naturens afrundede former han efterlignede på sine karrosser.

Battista havde før krigen haft kontakt med nogle udenlandske bilfirmaer, GM (det man kender som Opel i dag) og Renault. Og få år efter 2. verdenskrig startede Battista som design-konsulent hos disse bilfirmaer. Han blev i 1952 kontaktet af amerikanske Nash (også kendt som American Motors) som bad ham om, at designe flere af deres modeller. Battista kom også med nyt til Folkevogn det år, men den karrosse blev aldrig brugt.

Det var også i 1952, at Pinin Farina fabrikken begyndte, at designe og bygge karosser til Ferrarier. Battista Farina og Enzo Ferrari havde kendt til hinanden i næsten 30 år, efter som de begge var meget optaget af race, og begge tidligere racerkører. 
Trods dette, var det ikke ens betydning med, at det skulle gå gnidningsløst med deres samarbejde, og allerede inden de overhovedet kom i gang var der problemer. Enzo Ferrari ville have, at de skulle afholde forhandlingsmødet i Maranello, mens Battista ville have det skulle være i Torino, så han kunne vise sin fabrik frem. Det endte ud i, at de to mødtes på en restaurant i Tortona.

Her Enzo Ferrari og Battista Farina under et møde i 1962 i Maranello

De to herre blev efter en god middag ret hurtigt enige om, at indgå et fremtidigt samarbejde. Dette samarbejde har haft betydning helt frem til i dag, og er stadigvæk gyldigt. Pinin Farina har siden 1952 stået for karrosserne til næsten alle Ferrarierne, det er kun få undtagelser. Samarbejdet mellem Ferrari og Battista var af mange forudset til, at gå helt galt, men det gjorde det tvært imod. 

Det første der kom ud af samarbejdet mellem Battista og Ferrari var Ferrari 212 Inter - i 1952.

Den første Ferrari der nogensinde kom fra Pinin Farina fabrikken, og det blev ikke den sidste...

I 1958 flyttede Battista fra sin lille fabrik på Corso Trapani, og til en helt ny fabrik, som var meget større, og lå i Grugliasco. 

Set lidt i perspektiv, så var 50'erne nogle rigtig gode år for Battista, de havde indgået samarbejde med Peugeot, BMC (British Motor Company) og ikke mindst med Ferrari. Der blev også produceret en række Fiater, Alfa Romeoer og Lanciaer, alle med succes.  

Samarbejdet mellem BMC og Battista gav resultater som Austin A40 Futura og Morris 1100 Marina.

 

Dette er den lille Austin A40 Futura, som blev lavet i 1956

I 1961 fik Battista Farina tilladelse fra den italienske præsident om, at han kunne tage sit tilnavn "Pinin" op, og benytte det som en del af efternavnet, så nu var det Battista Pininfarina.

Battista overlod i 1962 ledelsen af firmaet til sin søn - Serigo Pininfarina. 

Der blev aldrig skrevet under på noget mellem de to herre - Battista og Enzo - de mente, at deres ord var nok - og det har vist sig, at ordet var nok...

Samarbejdet blev større og større, og efter Serigo Pininfarina overtog ledelsen blev samarbejdet bestemt ikke forringet.

I 1966 døde Battista Farina desværre, blot 4 år efter, at han stod af, og videre gav ledelsen til Serigo Pininfarina. 

Efter døden af Battista fortsatte familien med, at drive firmaet videre, og de driver det også den dag i dag. Serigos to sønner - Paolo og Andrea - er også allerede en del af ledelsen, sammen med Serigo selv. 

Her de 3 Pininfarinaer, der i dag leder virksomheden:

Andrea

Paolo

Serigo