Ferrari 250 GTO

Ferrari 250 GTO er oprindeligt en racerbil, selvom det er svært at forestille sig, når man tager sit første kig på den smukke Ferrari. Ferrari 250 GTO blev produceret i 1962 og frem til 1964. 250 GTO er en af modellerne i den succesrige række af 250'ere. Ferrari 250 GTO er en af de mest kendte Ferrarier der er lavet, og den er blandt de mest eftertragtede og ikke mindst dyreste Ferrarier nogensinde. Der blev i sin tid kun bygget 39 eksemplarer, og prisen ligger i dag på 80-100 millioner danske kr., hvilket vel og mærke er uden afgift.
Det sker dog sjældent at en Ferrari 250 GTO sættes til salg. Der findes en del 250 GTO replikaer, bl.a. en i Danmark, der er en ombygget 330 GT 2+2 - nu en 330 GTO!

Ferrari 250 GTO er en af de få Ferrarier, der ikke er blevet designet af Pininfarina, selv om de fleste tror det. Manden bag Ferrari 250 GTO hed Giotto Bizzarrini!