60 års dagen i Maranello

Stafetten der den 4. og 5. maj lagde vejen forbi Danmark (se billeder fra den dag her...) nærmer sig nu sit mål - MARANELLO!

Lørdag d. 23. juni kommer stafetten tilbage til Maranello, og dagen lang samt søndag med, bliver jubilæet fejret i Maranello, og man forventer at Ferrarier i tusindvis vil møde op i Maranello - helt op omkring 3.000 forventes der.

Det meste vil ske på Ferraris egen test bane, Pista di Fiorano, men der vil i byen være mere end rig mulighed for, at opleve passionen og Ferraris 60 års jubilæum.

Der vil her på siden løbende komme oplysninger, og formegentlig et program over dagene, og efter jubilæet vil vi naturligvis også være klar med en lang række fantastiske billeder fra Maranello, så hold øje med siden de kommende dage!