Ferrari California

Der har længe været optræk til, at der skulle komme en ny Ferrari på gaden. Mange rygter har været sat i gang, man har snakket om en ny Ferrari Dino, en ny 2+2 Ferrari og en ny SUV model har også været oppe at vende. I går blev en ny side lanceret, hvorpå man har fornøjelsen af, at kunne høre den fantastiske lyd, som den nye Ferrari får.

Navnet på den nye Ferrari, samt hvorledes den kommer til at se ud, var indtil i dag stadigvæk hemmeligt, men nu er de første billeder også kommet frem, på den samme side. Kl. 11.00 i dag, blev de første billeder, samt navnet offentliggjort.

Den nye hjemmeside er desuden en nedtælling, hvor man kan følge hvor lang tid der er, til den vil blive officielt præsenteret. Hjemmesiden hedder: http://www.ferraricalifornia.com . Nogle har måske allerede besøgt http://www.ferrarigtcountdown.com , der faktisk er den selv samme side, men blot har fået et navne skift, efter afsløringen af det nye navn - California.

Ferrari California vil officielt blive præsenteret første gang, til Paris Motorshow i Oktober måned i år. Frem til da, kan du her på siden også følge udviklingen af den nye California.

Herunder ses de første billeder af den nye Ferrari California - en flot Spider.