Kommende Ferrari'er

Nu har vi efterhånden kunne nyde de første mange billeder af det nyeste skud på stammen fra Ferrari, nemlig 458 Italia, der er den stolte efterfølger til nogle af Ferrari's mest sælgende modeller igennem historien - 360 Mode, og F430. Både 360'eren og F430'eren blev efterfølgende lavet i en Spider (cabriolet) udgave, og det er netop blevet bekræftet fra Maranello, at dette, ikke overraskende, også vil være tilfældet med 458 Italia.

Amedeo Felisa fra Ferrari oplyser endvidere, at der vil komme flere "specielle" udgaver af 458'eren, men om dette vil inkludere en Scuderia/Challenge Stradale udgave kan vi dog ikke sige noget om endnu, men det er uden tvivl altid spændende med nyheder fra Ferrari, og man kunne måske tænke sig til, at der denne gang vil ske noget lidt anderledes end ved de to forgængere. Men vi håber selvfølgelig på at vi snart få en spider udgave at se, og ikke mindst en 458 Italia Challenge, som forhåbentligt også vil være at finde i Ferrari Challenge og måske Le Mans om nogle år. 

Udover nye udgaver af 458 Italia kan vi forhåbentligt også se snart se frem til præsentationen af efterfølgeren til den legendariske Ferrari Enzo, der de sidste mange år har været målestok for mange nye superbiler. Det bliver formentligt en bil, der vil være ligeså banebrydende og nytænkende som Enzo'en var da den for første gang blev præsenteret i 2002, og vi må derfor også forvente at der bliver gået meget stille med dørene hos Ferrari, så man sikrer sig at der ikke slipper fortrolige informationer om bilen ud til verdenspressen - og konkurrenterne!

Desuden vil 2+2 Ferrari'en 612 Scaglietti og 599 GTB Fiorano også blive afløst af nye modeller mellem 2012 og 2015. Vi må derfor stadig væbne os med lidt tålmodighed før vi ser noget nyt på den front, men i mellemtiden kan vi heldigvis glæde os over de unikke nyskabelser, der er kommet fra samlebåndet i Maranello de sidste par år.


Spider udgaven af 458 Italia kunne meget vel komme til at se sådan ud,
men dette vil vi ikke vide præcist før den bliver præsenteret i 2011.

Se meget mere om den nye Ferrari 458 Italia på Ferraris officielle side, der er specielt udviklet kun til den nye model.
http://speciali.ferrari.com/458italia/index_en.html