Jean Todt ny FIA præsident

Det kom vel ikke som nogen stor overraskelse, at det blev den tidligere Ferrari Teamchef - Jean Todt, der løb med præsidentposten for det internationale motorsportsforbund FIA. Igennem længere tids skandale historier og afsløringer af den nu tidligere FIA præsident, Max Mosley, var han mere eller mindre nødsaget til at fratræde sin post og dermed give plads til en ny præsident. Max Mosley har siddet som øverste led for FIA i hele 16 år og han har helt afgjort været med til at sætte sit præg på Formel1 som det ser ud i dag.

Jean Todt er valgt ind for en 4-årig periode efter en overlegen sejr i afstemningen, hvor han vandt med 135 stemmer i modsætning til hans konkurrent, den tidligere rallyverdensmester Ari Vatanen, der kun fik 49 stemmer.

Fremtiden kan vise sig at blive meget interessant med den nye præsident, der forhåbentligt kan medvirke til at tilføre formel1 et frisk pust, der vil give os en lang årrække af intense dueller og underholdende Grand Prixer.