Sidste nyt fra Bahrain

Endelig! Nu er vi kommet til den store dag, hvor årets første formel1 grandprix skal køres - og hold da op en sæson vi går i møde! Det er uvist hvor mange år vi skal tilbage, for at finde en formel1grid med så mange nye teams, og kandidater til vm-titlen, der formentligt skal afgøres imellem Ferrari, Red Bull, Mercedes og Mclaren.

For Ferrari har optakten til 2010 budt på en hel del forandringer. Fernando Alonso har overtaget Kimi Räikonnens sæde, tidligere Ferrari-mand Michael Schumacher er skiftet til konkurrenten Mercedes, som overtog det meget succesfulde Brawn GP, der tog VM-titlen i sidste sæson, og Felipe Massa er vendt tilbage efter hans vanvittige uheld, der holdt ham ude fra de sidste løb i 2009. Derudover stiller Ferrari til start med en helt ny bil, som har været længe undervejs, da man midt i sidste sæson valgte at fokusere på at udvikle bilen til 2010-sæsonen efter den elendige start som teamet fik sidste år.

Indtil videre ser det ganske lovende ud for Ferrari, og ikke mindst Alonso, der er faldet godt til hos sit nye team. Under de første træninger i weekenden har den nye bil vist sig at være meget konkurrencedygtig, hvilket gav pote under kvalifikationen, hvor Fernando Alonso tog en 2. plads, lige efter stortalentet Sebastian Vettel i hans Red Bull, og Felipe Massa en placering som nummer 3. Udgangspunktet for dagens grand prix, der starter kl. 12 dansk tid, er derfor næsten optimalt, men det er umuligt at forudse, hvordan teamet vil præstere under selve løbet, som forhåbentligt vil blive præget af tætte dueller og intens fight!

Sebastian Vettel, Felipe Massa, Fernando Alonso, 2010

Nu er det bare at krydse fingre for en god start for Ferrari i den nye sæson og håbe på at den kommende sæson vil blive lige så spændende, som der er lagt op til med et uset højt antal kandidater til titlen som verdensmester - Michael Schumacher, Fernando Alonso, Lewis Hamilton, Felipe Massa, Sebastian Vettel, Jenson Button.. osv..

  Kører Team
1.

Sebastian Vettel

Red Bull

2.

Felipe Massa

Ferrari

3.

Fernando Alonso

Ferrari

4.

Lewis Hamilton

McLaren-Mercedes

5.

Nico Rosberg

Mercedes GP

6.

Mark Webber

Red Bull

7.

Michael Schumacher

Mercedes GP

8.

Jenson Button

McLaren-Mercedes

9.

Robert Kubica

Renault

10.

Adrian Sutil

Force India

11.

Rubens Barrichello

Williams

12.

Tonio Liuzzi

Force India

13.

Nico Hulkenberg

Williams

14.

Pedro De la Rosa

Sauber

15.

Sebastien Buemi

Toro Rosso

16.

Kamui Kobayashi

Sauber

17.

Vitaly Petrov

Renault

18.

Jaime Alguersuari

Toro Rosso

19.

Timo Glock

Virgin Racing

20.

Jarno Trulli

Lotus

21.

Heikki Kovalainen

Lotus

22.

Lucas Di Grassi

Virgin Racing

23.

Bruno Senna

Hispania Racing

24.

Karun Chandhok

Hispania Racing